Rurrenabaque

Historier til billeder fra tur til Rurrenabaque

Rurrenabaque er en lille by, beliggende i junglen en lille flyvetur nordvest for La Paz. Vi havde planlagt at tage derned på "overlapstur" sammen med Niels og Anne Sofie mens vi ventede på at dokumenterne skulle blive færdige i La Paz i juni. På grund af det kaos og de blokader der var der i juni, turde vi ikke tage af sted. Vi planlagde derfor at tage af sted senere sammen med Niels og Anne Sofie. Vi nåede imidlertid aldrig at komme af sted sammen, da Niels og Anne Sofie gik fra hinanden og tog hjem til Danmark. Så vi bestemte os for at tage på overlapstur alene. Pludselig fik vi besked hjemmefra at Ole Henriks farmor var døende, og turen måtte udskydes yderligere. Lige efter vi kom tilbage fra begravelse (og bryllup!), tog vi så af sted. Vi skriver starten af oktober 2005.

I flyet på vej til Rurrenabaque
2016x1512

Flyet er trygt landet paa græsplænen i Rurrenabaque
640x360

Vi fløj derned med et lille minifly, med plads til ca. 10 passagerer, og uden skillevæg mellem cockpit og passagerer. Rie var let nervøs under hele den 45 minutter lange flyvetur, og var glad da vi endelig landet på græsplænen ("rullebanen").

Alligatorfamilie paa vej til et lille bad
2016x1512

Efter sigende en stork
2016x1512

Flodsvinet tager mudderbad
2016x1512

Familien flodsvin vender bagdelen til
2016x1512

Vi bestemte os for at tage på en 4-dages pampastur, da vi havde hørt at der var bedre muligheder for at se vilde dyr her end på jungletur. Vi var de eneste turister på selskabets ranch, så der var god plads. Vi blev sejlet (kjørt i motorbåt) på floden. De holdt hvad de lovede, der var masser af dyr. Vi så adskillige alligatorer som lå på bredden og solede sig. Desuden var der mange forskellige fugle, særlig var vi fascineret af storkene, som jo er udrydningstruet i Danmark. På flodbredden levede der også mange flodsvin, som var mærkelige men utrolig søde.

Traeet er fyldt med Herr Nelson aber
2016x1512

Kom saa, jeg vil have mere
2016x1512

Hovsa, det kommer noget ud fra den anden ende
2016x1512

Efter at have sejlet (kjørt) nogle timer langs floden, kom vi til en lille lagune. I træerne ved lagunens bred levede der mange søde små "Herr Nelson" aber. Da de opdagede at vi havde bananer og kiks (kjeks), blev vi pludselig deres bedste venner. De blev mere og mere modige, og gik nærmest til angreb på båden. Som vi ved, det der kommer ind skal også ud igen… En af aberne blev taget på fersk gerning i at lægge visitkort på båden.

Er her mon en lyseroed (rosa) floddelfin
2016x1512

Floden var beboet af nogle meget specielle og generte lyserøde (rosa) floddelfiner. Desværre var vi aldrig hurtige nok til at fotografere dem, vi fik kun krusningerne i vandet.

Fugl passer sine unger
2016x1512

To skildpadder slikker sol (og hindandens hale)
2016x1512

Resten af turen indeholdt mange flotte naturoplevelser, blandt andet en enorm fugl der passede sine unger i reden, og masser af skildpadder. Skildpadderne sad altid på en morsom måde ovenpå hinanden, ofte i lange rækker. Skildpadderne var ligesom floddelfinerne meget generte, og svære (vanskelige) at fotografere. Vi fik dog to af dem. Se billede nr. 11 og 12.

ENDELIG, jeg fik en piratfisk (piraya)
2016x1512

Den næstsidste dag tog vi på fisketur, for at fiske piratfisk (pirayaer). Disse relativt små fisk, er kendte for at være farlige og kødædende. Det er imidlertid kun den røde piratfisk (piraya) som angriber store dyr. Denne type angriber i flok. Vi tog ud for at fange nogle af dem. Bolivianerne fik fisk efter fisk, mens vi ingenting fik. Ole Henrik blev tiltagende sur over ikke at få noget, men til sidst lykkedes det heldigvis, og man ser en meget stolt fisker, se billede nr. 13.

Ole Henrik i regnskoven
2016x1512

Rie, en habil rytter
2016x1512

Den sidste dag, tog vi på udflugt på hesteryg. En af målene for dagen, var at finde anacondaer (enorm kvælerslange). Dem fandt vi heldigvis (Rie) / desværre (Ole Henrik) ingen af, da et var usædvanlig koldt denne dag. Det blev en fin tur alligevel. Vi så en miniregnskov, hvor vores guide mistede orienteringen, og vi blev væk. Vi blev efterladt i skoven, mens guiden febrilsk ledte efter vores heste. Til sidst fandt vi selv u dog fandt vores heste. Se billede nr. 14 og 15.

Rurrenabaque